Kunst og kultur2026_21x21cm_screen - Flipbook - Page 14
Mullegrif – når keramik
bliver til kunst
Mullegrif ligger på smukke Salling ikke langt
fra Limfjorden og den gamle ridderborg Spøttrup.
Vi laver karakterfuldt stentøj med
rødder i naturen på Salling, hvor
familien bag er født og opvokset.
Formsproget er inspireret af landskabet, men trækker også tråde til
mytologi, gamle sagaer, kunst og
personlige fortællinger, som tilsammen giver værkerne et særligt
udtryk.
“Vi skaber et åbent og
levende hus med plads
til både fordybelse og
fællesskab”
Bag Mullegrif står fire familiemedlemmer, forenet af fællesskab,
kreativitet og arbejdsglæde. Tre af
14
dem arbejder aktivt som keramikere
og undersøger løbende, hvordan
keramik kan bevæge sig i spændingsfeltet mellem brugskunst og
kunst.
Vi skaber et åbent og levende hus
med plads til både fordybelse og
fællesskab. Værkstedet er indrettet
med fokus på trivsel og samarbejde,
og vi inviterer jævnligt indenfor til
åbent værksted, kurser og arrangementer. Hos Mullegrif finder vi
styrken i det uperfekte.
Her er plads til eksperimenter, farver
og forskellige udtryk – altid med en
uhøjtidelig og imødekommende
stemning.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til et kig ind i vores univers.
For mere information
besøg vores hjemmeside.